HISTORIEN OM OS

Vi grundlagde Lolle & Nielsen Inventions i 2010. Vi har specialiseret os i at gentænke traditionelle mønstre, og vi går til hvert projekt med et åbent mindset for at opnå en høj grad af originalitet hver gang. Vi omsætter vores ingeniørkompetencer til praksis, og nye produkter drager fordel af erfaringerne fra tidligere projekter. Vi insisterer på at opfinde nye løsninger der driver en positiv udvikling.

I 2013 implementerede vi en strategi med tre fokusområder, som vi stadig arbejder efter. 

Egne projekter med royalty i partnerskaber, hvor vi varetager al udvikling og overdrager de kommercielle rettigheder til partnere som kan producere og sælge produkterne, som fx vores system til vinduesmontering Upclimber med partneren Starke Arvid. 

Innovationsprojekter med en samfundsnyttig gevinst som muliggør finansiering med fondsmidler, som fx projektet omhandlende etablering af ålegræsenge. 

Bestillingsopgaver, som hele udviklingsprojekter fra et behov til færdig industrialiseret produkt, som fx systemerne til affaldshåndtering for Københavns Kommune

Et fjerde fokusområde kom senere til, nemlig at skabe start-ups som spin-out af opfindervirksomheden. Gennem den udvidede strategi er er kransystemet Conhoist, og det digitale aflåsningssystem Ambitlocker kommet til verden.

I 2020 skærpede vi fokus på bæredygtighed for alle aktive udviklingsprojekter, og vi tilstræber at alle nye projekter fremadrettet har det som primært fokus. 

Herunder ses kronologien i highlights.

KORT HISTORIE OM LOLLE & NIELSEN INVENTIONS

2010: Virksomheden grundlagt I sommeren 2010 færdiggjorde vi – Andreas Lolle og Steffen Nielsen – vores kandidatspeciale på Danmarks Tekniske Universitet i København og besluttede at starte virksomheden Lolle & Nielsen Inventions sammen. I begyndelsen planlagde vi at bygge hele forretningen op omkring ét produkt, men da vi ikke kunne skaffe finansiering til projektet, blev vi tvunget til også at arbejde på andre projekter. Dette vækkede interessen for at opfinde og igangsætte flere projekter, hvilket siden blev rygraden i Lolle & Nielsen Inventions.

2012: Forbedring af arbejdsmiljøet Vi blev involveret i SmartMover-projektet sammen med en håndfuld partnere i 2010. Vi færdiggjorde projektet i 2012, og med SmartMover fik vi vores første patent og vores første produkt på markedet. SmartMover har solgt mere end 1.200 maskiner og haft en betydelig positiv effekt på arbejdsmiljøet for murere. Projektet blev begyndelsen på flere produkter, der skulle forbedre arbejdsmiljøet i bygge- og anlægsbranchen.

2013: De første medarbejdere

Efter tre år som to grundlæggere, der arbejdede alene, ansatte vi vores første medarbejdere for at øge antallet af aktive projekter. I dag er vi et team på 6 opfindere.

2015: Nyt kontor

I 2015 flyttede vi ind i vores nye kontor i Sydhavnen i København. Faciliteterne gav plads til vækst, og med vores helt eget værksted er det det perfekte sted at eksperimentere og bygge prototyper.

2016: Et helt nyt marked

Hæve-sænkebordet *Opløft* begyndte som et behov for en smartere og mere dynamisk løsning til vores eget kontor. Efter en succesfuld crowdfundingkampagne indgik vi et samarbejde med Posturite om produktion og distribution.

Opløft blev vores første produkt til forbrugermarkedet og også vores første møbel. Siden da har vi udviklet flere andre højdejusterbare borde, en funktionel bænk til Copenhagen Business School samt forskellige typer byrumsinventar til Københavns Kommun

2018: Internet of Things

Vores produkter var primært mekatroniske frem til 2018. Sammen med Mylocker så vi et stort potentiale i en digital (IoT) lås til klyngeovervågning. Konceptet tvang os til at opnå nye kompetencer inden for firmware- og softwareudvikling.

Disse kompetencer banede vejen for andre projekter, såsom den ’smarte’ cykelsti i Egedal Kommune.

IoT tilføjede også en helt ny dimension til Conhoist-konceptet. IoT-teknologien gjorde det muligt at overvåge kransystemet centralt, hvilket åbnede døren for en ny forretningsmodel: Lift-as-a-Service.

2019: Møbelleverandør

Bænken, som vi designede til Copenhagen Business School i 2017, blev en stor succes, og CBS besluttede at gøre den til deres “signaturmøbel” på tværs af campus’ forskellige lokationer.

Sammen med vores betroede underleverandører valgte vi at agere møbelleverandør til CBS. Denne rolle giver os værdifuld indsigt, som er nyttig i samarbejdet med vores andre partnere, der normalt udfylder denne rolle.

2021: Offspring Start-Up

Vi startede udviklingen af IoT-låsen Ambitlocker sammen med Mylocker i 2017 og i 2021 var vi klar til at kickstarte den nye start-up.

Vi ejer en del af virksomheden, er repræsenteret i bestyrelsen, og udviklingsafdeling for Ambitlocker.

2022: Et hverdagsprodukt til private

Københavns Kommune kom til os med ønsket om en god løsning til sortering af madaffald og i 2024 blev det udrullet i hele Københavns og Frederiksberg Kommune. 8.000 bioposedispensere og flere hundrede tusinde kurve og holdere.

På mange måder en milepæl for os, da det pludselig blev lettere, at pege på et eksempel vi stod bag som ikke-fagfolk kan relatere, eftersom alle i Hovedstadsområdet pludselig kendte til systemet. 

Design produktudvikling

2023: Ny offspring start-up

Conhoist er et batteridrevet IoT-portalkransystem, der passer på enhver stilladsoverdækning. Conhoist kan løfte enhver last op til 800 kg i alle tre dimensioner.

Conhoist ApS er en selvstændig virksomhed.
Produktet blev lanceret midt 2023.

2024: Nyt ålegræsprojekt
Udvikling af teknologi til storskala beplantning

I samarbejde med Blue Research og med støtte fra MUDP og GUDP udvikler vi teknologier til at genoprette ålegræs på havbunden i stor skala.

Projektet fokuserer på to centrale komponenter: et spiringssystem, hvor frø spirer i rør, og en plantemaskine designet til effektivt at placere disse rør på havbunden. Sammen skal løsningerne gøre storskala genplantning af ålegræs både praktisk og effektiv.

2025: Nyt stærkt partnerskab

I 2025 indgik vi et partnerskab med svenske Starke Arvid om at producere og forhandle Upclimber systemet.

Vi har store forventninger til samarbejdet og håber at vi kan udvikle flere nye produkter sammen.

Rul til toppen