Skal vi ikke gøre ”Danmarks Næste Klassiker” lidt mere bæredygtig?

At formidle bæredygtighed er en kompleks størrelse. Alligevel ville vi ønske, at dommerne i TV-programmet ”Danmarks Næste Klassiker” i højere grad tog ansvaret på sig. Derfor deler vi her vores egne 3 gode huskeregler til at tænke bæredygtighed ind i udviklingsprocessen.

Fem fremragende designere dyster hver uge i en ny kategori, og det er altid en fornøjelse at se håndværket udfolde sig i TV-programmet ”Danmarks næste klassiker” på DR.

Som opfindere og produktmagere er der dog et punkt, som frustrer os: Dommernes flakken, når det handler om at vurdere, i hvor høj grad noget er bæredygtigt.

Bæredygtighed ligger os meget på sinde, og det er lige overfladisk nok, når et nyt design bliver kaldt bæredygtigt, fordi der er brugt en genanvendt plastiksnor et sted bagerst på en stol. Dommerne burde i højere grad tage ansvaret på sig i forhold til at rammesætte konkrete mål over for designerne og forklare for seerne, hvilke helt konkrete greb man kan benytte i designprocessen.

Derfor vil vi gerne brede perspektivet lidt ud og introducere de 3 gode huskeregler, som vi selv arbejder efter, når vi selv skal have produkter fra idé til virkelighed – uanset om det er et bord, en stander eller et komplekst kransystem.

1: Vælg materialer som indgår i en allerede etableret genanvendelsepraksis

Der er god PR i at vælge nye, eksotiske genbrugsmaterialer til et produkt, men det er ikke nødvendigvis godt i sig selv. Faktisk mener vi, det er meget vigtigere, at man holder det simpelt og satser på materialer, som allerede indgår i etablerede genanvendelsesprocesser.

Hvis man vælger rene, gængse plastfraktioner som PP og PE – og ikke putter fx armering i – kan det sagtens genanvendes, når produktet har udtjent sin værnepligt. Det samme gælder blandt andet aluminium og stål, der sjældent forbindes med bæredygtighed – men som i praksis kan genanvendes rigtig, rigtig mange gange, hvis man holder materialerne rene.

Man kan selvfølgelig også vælge rene genbrugsvarer, som fx et gammelt plankegulv, men det er bare utrolig sjældent at forsyningskilden er leveringsdygtig i længden.

2: Minimer mængden af materialer

Det er helt logisk, at jo mindre materiale et produkt har brug for, jo mindre tærer det på jordens ressourcer.

Til gengæld kræver det en stor indsats og en masse arbejde at finde frem til den helt rigtige konstruktion, hvis man faktisk vil minimere materialeforbruget i praksis. Til gengæld er der ofte store besparelser at hente, hvis man gør det rigtigt.

3: Konstruer dit produkt så det nemt kan adskilles efter end-of-life

Når man designer og konstruerer sit produkt, er det ikke nok at forholde sig til, hvilke materialer og mængder der benyttes her og nu, hvis man vil være bæredygtig. I det store regnskab er det mindst lige så vigtigt, at man gør det så nemt som muligt at genanvende de forskellige fraktioner, når produktet når end-of-life.

Det kan man heldigvis også tænke ind i udviklingen, så produktet er nemt at adskille og sortere – enten hos slutbrugeren eller på miljøstationen. Skal man kun løsne en skrue eller to for at sørge for, at hver del ender i den rigtige container, bliver materialerne genanvendt langt mere optimalt.

Vores bio-pose-dispenser består udelukkende af stål og plast i rene fraktioner. Vi har arbejdet målrettet på at optimere materialeforbruget, og de to dele er sat sammen med en enkelt skrue, så produktet er let at adskille, når det når end-of-life.

Rul til toppen