Opfinderens værksted er både praktisk og god kundepleje

Selvom det meste kan simuleres og digitaliseres i dag, er vekselvirkningen mellem kontoret og værkstedet stadig afgørende for os. Og for vores kunder og samarbejdspartnere.

Man er nødt til at have et værksted, man kan gå og nørkle i, hvis man vil kalde sig opfinder. Så det har vi selvfølgelig også.

I dagligdagen giver det en fremragende vekselvirkning. Hurtige iterationer er meget nemmere, når der er så kort fra tegneprogrammet på kontoret til båndsaven nede i værkstedet.

Det er den slags, der giver arbejdsglæde.

Distraherende mockups

Vi tager tit kunder og samarbejdspartnere med ned i værkstedet. Selvom man kan tegne og simulere det meste i dag, er der bare noget fedt ved at kunne samle produkterne op og føle på dem undervejs i processen.

Opfinderens værksted har bare en helt anden wow-effekt.

Vi oplevede det senest, da vi havde en gruppe samarbejdspartnere på besøg, som havde svært ved at sidde stille under vores oplæg. Rundt omkring dem i værkstedet stod der nemlig de forskellige mockups af projektet – og de kunne slet ikke vente med at få fingrene i dem.

…og vi bruger efterhånden vores værksted så meget – og til så mange forskellige projekter – at vi har brug for mere plads.

Rul til toppen