Vacciner, kunstgødning, solceller eller kondomer? Kan man overhovedet opfinde noget, som udelukkende er godt for både planeten og menneskeheden?
Hvad ville du gerne have opfundet?
Det spurgte vi hinanden om for nyligt. Og selvom det er et klassisk spørgsmål til en opfinder, så er det sværere at svare på end nogensinde.
Store, verdensændrende opfindelser som vacciner eller kunstgødning ville være det klassiske svar – opfindelser som hver især har reddet millioner af menneskeliv.
Grunden til, at det er blevet sværere at svare entydigt, er, at vi i dag ikke længere kun kigger på den positive impact, men også kigger på de planetære grænser. I dét lys kommer stort set alle opfindelser også med en bagside. Ikke mindst de store, som skaber store forandringer. Den vækst, de skaber, medfører et (større) overforbrug af jordens ressourcer; kunstgødning gør det endda også under produktionen ,som kræver enormt meget energi.
Fakta: De planetære grænser
Begrebet planetære grænser beskriver de økologiske rammer, som menneskeheden skal holde sig inden for for at bevare Jordens stabilitet og modstandskraft.
Forskere har identificeret ni centrale grænser: Klimaændringer, Tab af biodiversitet, Ændringer i arealanvendelse, Biogeokemiske kredsløb, Ferskvandsforbrug, Havforsuring, Atmosfærisk aerosoler, Ozonlaget i stratosfæren samt Nye stoffer og kemisk forurening. Når disse grænser overskrides, risikerer vi at udløse irreversible forandringer i Jordens systemer, som kan true livsgrundlaget for mennesker og natur.
Begrebet blev introduceret af Stockholm Resilience Centre i 2009 under ledelse af den svenske miljøforsker Johan Rockström. Den seneste opdatering fra 2023 viser, at menneskeheden allerede har overskredet seks ud af de ni grænser.
Der er altid et hår i suppen
Men hvad er så det gode svar?
Solceller skaber grøn energi – men kræver sjældne jordarter.
Kunstig intelligens og store sprogmodeller tager lige nu verden med storm – men kræver enorme mængder strøm.
Produktionsteknologier bliver hele tiden mere effektive – men det får os til at forbruge mere.
Skal man pege på noget, der har gjort en stor forskel uden et stort ressourceforbrug, må det være kondomet. Eller mere abstrakt: Opfindelsen af ideer som alfabetet.
Men i virkeligheden er det gode svar nok, at det er tæt på umuligt at opfinde noget, hvor man ikke kan finde en hår eller to i supper, hvis man virkelig kigger efter.
Kan vi udvikle en bedre fremtid?
En planetært bæredygtig fremtid kommer formentlig til at kræve, at vi alle sammen nedjustere vores forbrug og giver afkald på noget. Og hvor efterlader det os opfindere og muligheden for at skabe en ny og bedre fremtid gennem udvikling?
For os er konklusionen indtil videre, at vi må være meget bevidste om, hvad vi har lyst til at bidrage med til verden. Vi må tilstræbe, at vores opfindelser som minimum kan skabe en positiv indvirkning på verden her og nu – og helst indenfor en ramme der i dens levetid trækker os imod en fremtid indenfor de planetære grænser.
Hvorvidt vi faktisk kan leve op til målet, forholder vi os ydmygt til. Derfor vil vi i de kommende uger zoome ind på nogle af vores opfindelser, for at kigge nærmere på deres impact.