Vores kransystem Conhoist skaber bedre arbejdsmiljø på byggepladsen. Samtidig taler systemet ind i en systematisk udfordring, som vi tror på, at Conhoist kan være en del af løsningen på.
Kan vi udvikle og opfinde os til en bedre fremtid – eller er vi simpelthen nødt at stoppe med at finde på og forbruge?
Det spurgte vi om i indlægget ”Opfindelser med mening: Er det planetært forsvarligt at opfinde nyt?”
I indlægget her kigger vi nærmere på Conhoist plads i dét spørgsmål.
Et batteridrevet kransystem der gør det mere effektivt at renovere under stilladsoverdække. Det er Conhoist i en nøddeskal.
Systemet er udviklet med afsæt i arbejdsmiljø: Det skal få håndværkerne på byggepladsen til at foretage færre tunge løft, når de bygger.
Fordi systemet er kompakt og batteridrevet, har det samtidig den bivirkning, at der bliver brugt mindre diesel i forbrændingsmotorer på traditionelle kraner på byggepladsen, når Conhoist er en del af processen.
I et større perspektiv gør systemet det mere konkurrencedygtigt at renovere bygninger. Vi industrialiserer så at sige renoveringsprocessen.
Hvor stor effekten bliver, kan vi endnu ikke sige med sikkerhed. Men forhåbentlig er værktøjet medvirkende til, at noget bygningsmasse bliver renoveret i stedet for at blive revet ned og bygget op på ny. Og det er ultimativt en besparelse, der er til at tage og føle på.
FAKTA: De planetære grænser
Begrebet planetære grænser beskriver de økologiske rammer, som menneskeheden skal holde sig inden for for at bevare Jordens stabilitet og modstandskraft.
- Klimaændringer – hvor meget drivhusgas atmosfæren kan tåle, før klimaforandringer bliver ustabile og selvforstærkende.
- Tab af biodiversitet – hvor mange arter og økosystemer, der kan gå tabt, før naturens funktioner bryder sammen.
- Ændringer i arealanvendelse – især skovrydning og opdyrkning af naturarealer, som påvirker kulstofkredsløb og biodiversitet.
- Biogeokemiske kredsløb – mængden af kvælstof og fosfor, der tilføres økosystemerne gennem landbrug og industri.
- Ferskvandsforbrug – hvor meget ferskvand mennesker kan bruge uden at udtørre floder, søer og grundvandsreserver.
- Havforsuring – den kemiske ændring af havet som følge af øget CO₂-optag, der truer marine økosystemer.
- Atmosfærisk aerosoler – partikler fra forurening, der påvirker klima og menneskers sundhed.
- Ozonlaget i stratosfæren – hvor meget ozon, der må nedbrydes, før UV-strålingen bliver farlig for liv på Jorden.
- Nye stoffer og kemisk forurening – fx mikroplast, pesticider og tungmetaller, som naturen ikke kan nedbryde.
Den seneste vurdering (Rockström et al., 2023) konkluderer, at seks ud af de ni grænser er overskredet: klima, biodiversitet, arealanvendelse, kvælstof/fosfor, ferskvand og nye stoffer.
En systemisk udfordring
Det betyder selvfølgelig ikke, at Conhoist er en silverbullet, der løser alle problemer. Set i et klimaperspektiv skal hele byggebranchen fundamentalt laves om. Det betyder blandt andet, at det som bliver revet ned, i højere grad skal genbruges og integreres i et cirkulært system.
Branchen er godt i gang, og med Conhoist kan vi hjælpe med et lille hjørne af den store udfordring.
Conhoist kan ikke bruges hver gang, men det er et rigtig godt redskab i rigtig mange scenarier – fx til tagrenovering, som er en stor del af en bygning. Systemet er på vej til at blive et godt værktøj, der ikke bare holder effektiviteten oppe, men også giver bedre forudsætninger for alle dem, der arbejder med at forædle genbrugsmaterialer.
