Første semester bærer præg af forvirring. Men magien sker, når de studerende bliver trygge og giver sig hen til den usikre udviklingsproces.
Der findes altid et rigtigt svar på det spørgsmål, vi bliver stillet. Det lærer vi i hvert fald op igennem folkeskolen og gymnasierne. For nogle fortsætter det på universitetet, men i mere projektdrevne faglige retninger – som vores – kan det lige pludselig forholde sig helt anderledes.
Når man driver og skaber udvikling som projekt, er udgangspunktet altid, at ingen kender det endelige svar. Men ved ovenikøbet ikke, om der findes et svar eller en god løsning.
Som ny studerende kan det være enormt svært at forholde sig til. For nogle kræver det nærmest, at man aflærer den søgen efter det ”rigtige svar”, som man er blevet skolet til gennem hele livet.
Vi ser det igen og igen, når et nyt hold studerende starter på Product Analysis and Redesign på DTU, som vi underviser i. Helt lavpraktisk bliver vi på første semester ofte spurgt, om en konkret retning eller idé ”er det, vi leder efter”.
Det ved vi jo ikke. Vi leder ikke efter et bestemt slutresultat. I stedet leder vi efter en god proces og nogle spændende idéer, som vi ikke selv ville være kommet op med. Og det tager tid.
En ny måde at lære på
Innovation er ikke for alle, og det danske uddannelsessystem skal da heller ikke sætte alt ind på innovationsbrættet. Der er også brug for kloge hoveder, der kan finde svar uden at der skal innoveres. Men måske måtte innovation godt fylde lidt mere.
Det er i hvert fald – med god grund – en udfordring for mange af de nye studerende, når de skal lære at arbejde med innovation. Og for at irammesætte det overfor den normale måde at gå i skole på, plejer vi at hive et citat frem af John Chris Jones, som ved en ting eller to om designmetoder:
“Think of the designer as an explorer, searching for the undiscovered ‘treasure’ of a satisfactory solution concept.”
De flytter sig!
Første semester bærer præg af forvirring. Men allerede på andet semester begynder tankegangen at falde på plads for de fleste, fordi de på kurset bliver så hårdt eksponeret for innovation og udvikling.
Den udvikling er fantastisk for os at opleve på første række. Når vi kan mærke, at de studerende begynder at være mere trygge ved at være i den usikre proces, begynder tingene at ske.
Det er der, de spændende løsninger kommer: Når de ikke forsøger at ramme det, som de tror, vi gerne vil se, men i stedet giver sig hen til processen. Når de lader nye og nogle gange gakkede idéer tage over, og finder frem til noget helt nyt, som vi ikke har set før.